Det havde taget uendelig lang tid at putte pigerne den aften og jeg havde glædet mig til en “voksenaften” med gode venner. Vi var flere trætte forældre den aften, men også nogle uden børn (dem der ikke rigtig må være trætte, hvis du kender den fornemmelse). Vi talte om forskellige måder at være forældre på og hvad der gør forældre-barn relationen særlig i forhold til andre relationer. Her kommer et teoretisk perspektiv på forældre-barn relationen:
Det særlige ved forældreskabet, og dermed det der adskiller det fra andre langvarige relationer, er det indbyggede ansvar for et individ under udvikling. “Et psykologisk forældreskab indebære et livslangt engagement uden fortrydelsesmuligheder og udvikling af en foranderlig relation som er følelsesmæssigt meget stærk, men som det er vanskeligt at forestille sig rækkevidden af inden den er en realitet” (Broberg mf., 2010, s. 67).
De følelser som forældre har til deres børn, har mange lag og nuancer. Disse kommer ofte til udtryk i en indre og meget privat proces der kan være usynlig for omverdenen. Der kan være langt eller kort fra tanke til handling, men uanset hvad, kan det være meget overvældende at opleve og vedkende sig de følelser og ikke mindst det ansvar der følger med forældreskabet. Det med at have ansvaret for mine børn kan ramme mig som en mavepuster, især hvis jeg ikke føler jeg slår til, og det kan være hårdt at se mig selv i øjnene når tingene ikke lykkedes. Men endnu mere hårdt syntes jeg det er, når jeg glemmer at andre forældre også er igang med en indre proces og et foranderligt forældreskab. Jeg prøver altid at være nysgerrig og se på dem med omsorgsfulde øjne, så kan de få ro til at forme og arbejde med deres forældreskab. Forældreskabet tvinger os på mange måder til at modnes og til at reflektere. Det er der en kæmpe styrke i som jeg ville ønske var mere værdsat i fortællingerne om at være forældre.
Når forældre henvender sig til mig, oplever jeg at de giver udtryk for, at det er svært ved at finde sig til rette med ansvaret og opgaven. Man kan køre sur i hverdagen og gå med bekymringer, skyld og skam som står i vejen for udvikling og trivsel.
Ønsker du samtaler som tager udgangspunk i dit og din partners forældreskab er I velkommen til at kontakte mig for en aftale. Kontakt mig også gerne hvis I skulle have spørgsmål til at gå i terapi sammen som familie.
Hi, this is a comment.
To get started with moderating, editing, and deleting comments, please visit the Comments screen in the dashboard.
Commenter avatars come from Gravatar.